Det er blevet mandag og ikke hvilken som helst mandag. For i denne uge starter jobbet så småt op, møderne ligger fast og morgenerne i nattøj – dem uden stress og jag - er ved at forsvinde. Og nu vi er ved det, forsvandt sommeren jo sådan set også før den begyndte ikke? Der skete meget denne sommer, gode men også dårlige ting. Oplevelser som fik mig til at sætte ekstra pris på chefen og livet herhjemme. Vennen fra gymnasietiden døde fra den ene dag til den anden og fik sat vores andres liv i perspektiv. Han efterlod sig en familie med børn og døde cirka samtidigt med at jeg diskuterede madbudget med Jesper….Pludselig virkerede det ret absurd, hvor mange penge vi skulle bruge til frugt og hvorvidt den ene, havde handlet for meget i Føtex frem for Netto. Og hvis livet bare sådan stopper – lige pludseligt, så er det i øvrigt en skam, hvis den sidste dag bliver brugt på en ligegyldig diskussion! Men sommeren var også god med glædelige begivenheder, fødselsdage, bryllupsdag og engangsgrille langs bryggen. Den var familietid, vennetid og en pokkers masse kaffetid…. Så med livet sat i perspektiv, tankerne fyldt med sommerminder, vender jeg nu retur til hverdagen….
Vi ses måske derude.
KH.
Tina