Arbejdet begyndte vist og før jeg selv lagde mærke til det, stoppede mine skriverier på bloggen. Ikke med vilje, men kampen for at vores hverdag herhjemme skulle hænge sammen, erstattede tiden til at pleje bloggen og dermed også skriveriet. Men i dag har jeg tid, for både jeg og Viggo ligger syge og ironisk nok giver det tid til bloggeri. Det er i virkeligheden underligt så lidt tid der er til det man holder af i hverdagen. Arbejde og praktiske kommer altid først for og efter det kommer Viggo, Jesper og mig selv….Det burde være omvendt rækkefølge ikke? Men nok beklagelse for udover sygdom, som vist er en af de ting børnefamilier rammes af i ny og næ, ja så har vi det godt. Viggo bliver større og større og ordforrådet indholder både ” skål ” og ” hej ” og de 2 ord alene – ja dem kan man komme langt med. Viggo kan ihvertfald. Så på en regnvejrsdag i oktober, vil jeg forsøge at komme retur til dette land, som jeg faktisk har SAVNET….
God dag.
Tina






